Lær om indholdet i hundefoder & kattefoder

Mærkning og deklaration af foder er underlagt EU-lovgivning.


Omsættelig energi

Den omsættelige energi er anført i kalorier. 

Protein

Protein er kroppens byggesten. Proteiner opbygget af aminosyrer, som igen kan kaldes en slags byggesten. Når proteiner indtages bliver de nedbrudt til de enkelte aminosyrer som optages i kroppen. 

Kroppen anvender protein til opbygning og reparation af bl.a. knogler, muskler, bindevæv, dannelsen af blodlegemer, dannelsen af antistoffer og et stærkt immunforsvar.

Kød indeholder en større mængde aminosyre pr. 100 gram end planter. Ergo skal man i praksis have eksempelvis mere hvidt franskbrød end engelsk bøf for at opnå den samme næring af protein og aminosyrer. 

Kulhydrater

Kulhydrater er en kilde til energi. Kulhydrater er sukkerstoffer, som kroppen anvender til at tilføre energi til musklerne. Kulhydrater er vigtige for mange af kroppens funktioner og dermed for velvære og trivsel.   

Sammen med protein og fedt er kulhydrat en grundlæggende del af en sund ernæring.

De gode og langsomt omsættelige kulhydrater findes i bl.a. ris, majs og kartofler. Under fremstilling af hundefoder og kattefoder sikres fordøjelsen og optagelsen næringsstofferne ved varmebehandling.

Kostfibre er kulhydrater, som kroppen ikke kan optage. Kulhydrat i form af kostfibre giver en god mæthedsfornemmelse og en god fordøjelse.   

Fedt

Fedt er i den rette mængde og type et nødvendigt næringsstof. Fedt af høj kvalitet er eksempelvis lakseolie, rapsolie og fjerkræfedt. Den gode kvalitet af fedt sikrer, at der opnåes den rette mængde omega 6 & 3 i hundefoder såvel kattefoder.

Træstof/Fibre

Fibre er afgørende for en god fordøjelse og et godt velbefindende. Fibre af høj kvalitet er bl.a. roefibre, yucca samt fructooligosaccharider og cikorieinulin. Cikorieinulin har en prebiotisk effekt og styrker tarmfloraen. Yucca mindsker afføringslugten. 

Indholdet af fibre i foderet er med til at skabe en god mæthedsfornemmelse - så hunden eller katten mærker ikke sult, heller ikke når du vælger varianterne til vægtkontrol og vægttab.    

Råaske

Råaske er foderets andel af uorganisk stof, dvs. stof, som ikke kan optages af organismen. Det er selen, jern, jod, magnesium, zink, calcium m.fl.

Vand

Vand er livsvigtigt, og kroppen hos en hund eller kat består af 60-70 % vand. Vand indgår i alle kroppens celler.   

Når du serverer tørfoder, er det vigtigt, at du altid sørger for at servere en skål kold og frisk vand, så din hund eller kat også får slukket tørsten. Hunden eller katten skal naturligvis have mulighed for at drikke vand hele døgnet rundt.        

Vitaminer & mineraler/sporstoffer 

Vitamin A   er et vitamin, der er med til at holde hud og pels sund. Derudover fungerer Vitamin som en antioxidant og styrker immunforsvaret hhv. beskytter mod infektioner. Vitamin A bidrager til et godt syn, især nattesyn. Findes naturligt i bl.a. æg og lever. 

Vitamin C er et vitamin, der fungerer som en antioxidant.  Vitamin C forhindrer farveændringer i foder der udsættes for ilt. Stabiliserer den røde farve i kød og bruges desuden til at regulere  surhedsgraden. Også i kroppen fungerer Vitamin C som en anti-oxidant, dvs. den beskytter kroppen mod frie radikaler. Hunde og katte  kan selv danne C-vitamin (i modsætning til mennesker) og har derfor ikke et ernæringsmæssigt behov herfor. Findes naturligt i bl.a. kartofler og andre grønsager. 

Vitamin D (E671) hjælper kroppen med at optage den nødvendige mænge af calcium og fosfor og er derved med til at holde knoglerne stærke og sunde. Findes naturligt i bl.a. fisk, lever og æg. 

Vitamin E (E307) også kaldet tokoferol er en antioxidant, der beskytter kroppen og styrker  immunforsvaret. Vitamin E er desuden godt for hud og pels, øjnene og kredsløbet. Findes naturligt i bl.a. koldpresset vegetabilsk olie, kornprodukter og æg.  

Jod (E2) er et spormineral, der har betydning for normal udvikling og vækst. Derudover bidrager jod til et godt energi-niveau, da mineralet medvirker til en normal  funktion i skjoldbruskkirtlen. Findes naturligt i bl.a. havsalt og fisk.  

Zink (E6) er et spormineral, der har stor betydning for mange af kroppens funktioner, herunder hud og pels, vækst/knogleopbygning, insulinaktivitet, udnyttelse af vitamin A, kirtler, kønsorganer, sårheling og immunsystem. Findes naturligt i bl.a. kød, fisk, lever og ølgær. 

Selen (E8) er et livsvigtigt mineral med antioxidant-effekt. Selen beskytter kroppen mod infektioner, styrker immunforsvaret og nedsætter risikoen for kræft. Selen bidrager desuden til et velfungerende kredsløb. Findes naturligt i bl.a. lever, fisk og ølgær. 

Calcium (kalk) er et mineral, der har stor betydning for kroppens udvikling og vækst. Findes naturligt i grænsager og fede fisk. Calcium udgør sammen med fosfor og magnesium den faste substans i knoglerne.  

Fosfor er et mineral, der indgår i mange af kroppens systemer. Kroppen bruger fosfor til at nedbryde sukker til energi. Findes naturligt i alle fødevarer, da fosfor er bundet til protein. Væsentlige naturlige kilder er korn, kød og grønsager.

Magnesium er et mineral, der har stor betydning for, at kroppens funktioner fungerer normalt: Magnesium er afgørende for en normal hjerteaktivitet, et normalt stofskifte og for at vi kan bruge vores muskler på normal vis. Findes naturligt i bl.a.kød og grønsager.

Siliciumdioxid er et mineral og fungerer som et antiklumpningsmiddel, det vil sige, at det forhindrer sammenklumpning af ingredienser i foderet i fremstillingsprocessen.   

Calciumkarbonat er et mineral og betegnes i daglig tale ofte som kalk og anvendes som næringsstof. Tilsættes foderet, når den naturlige mængde ikke er tilstrækkelig.  Calciumkarbonat bidrager til en sund krop. Anvendes ligeledes som surhedsregulerende middel - og bidrager dermed til den gode smag i kattemad - for katte elsker en syrlig smag.  

Kaliumklorid er den kemiske betegnelse for salt.  Vi tilsætter salt for at fremhæve den gode smag. Salt er omdiskuteret, men vi tilsætter kun et strejf salt for at fremhæve den gode smag. Den tilsatte mængde er på ingen måde skadelig. 

Zink metionin (zink) er et spormineral, der har stor betydning for mange af kroppens funktioner, herunder hud og pels, vækst/knogleopbygning, insulinaktivitet, udnyttelse af vitamin A, kirtler, kønsorganer, sårheling og immunsystem.Fndes naturligt i bl.a. kød, fisk, lever og ølgær. 

Ingredienser

Cikorieinulin er udvundet af cikorie - en urteartig plante med smukke blå blomster. Cikorieinulin har en prebiotisk virkning, idet den stimulerer væksten af de gode bifidobakterier i fordøjelseskanalen og samtidig skaber en barriere, der forhindrer udviklingen af patogene bakterier. Den bidrager til en god fordøjelse og et godt velbefindende.

Dl-metionin er en essentiel aminosyre og spiller en vigtig rolle for mange af kroppens funktioner. Virker desuden surhedsregulerende, dvs. den sænker ph-værdien i urin. Findes naturligt i bl.a. kød og fisk.  

Fersk kød er ferskt tilsat kød. ferskt kød som er tilsat har et vandindhold på ca. 80%. Har et højt indhold af protein (vigtige aminosyrer).  

Forarbejdet animalsk protein er defineret i den nyeste EU-lovgivning. Betegnelsen erstatter den gamle betegnelse "kød", som ikke længere må anvendes.

Forarbejdet animalske bi-produkter er som ordet fortæller rester. Seneste EU forordning fortæller at foder til selskabsdyr kun må produceres af såkaldt kategori 3 materiale. Dette kan man læse mere om på Fødevarestyrelsens hjemmeside. I forordningens artikel 10, stk. n, o og p står der bl.a. beskrevet lidt om hvad biprodukter er.

Fructo-oligosaccharider (FOS) er naturlige kostfibre med en prebiotisk effekt. Det vil sige, at kostfibrene  virker i tarmen ved at fremme de gode bakterier. Derved bidrager fibrene til en god fordøjelse og et godt velbefindende. Fructo-oligosaccharider findes naturligt i grønsager og frugt.  

Glucosamin og chondroitin er sukkerstoffer, som findes naturligt i kroppens bindevæv, herunder brusk. Glucosamin og chondroitin anvendes som kosttilskud til aktive hunde med et højt aktivitetsniveau til at opretholde en god elasticitet i leddene. Knogleled og brusk belastes meget og nedbrydes faktisk ved hård fysisk aktivitet.

Glucosamin i foder til seniorhunde kan hjælpe med til bedre smidighed i leddene.

Hundehvalpe, som vokser rigtig meget (især hvalpe af store hunderacer) har brug for ekstra glucosamin og chondrotin, da den store vækst stiller store krav til hundens knoglekvalitet og led.  

Hydrolyseret animalsk protein er defineret i den nyeste EU-lovgivning. Hydrolyseret protein er protein som er nedbrudt til mindre enheder. Dette gøres for at imødegå allergier og intolerancer. Altså en fordyrende proces, der gavner dit kæledyr.

Kartofler er en naturlig kilde til langsomt omsættelige og letfordøjelige kulhydrater. Kartofler indeholder fibre, som er med til at sikre en god fordøjelse. 

Konserveringsmidler. Godt foder indeholder naturlige konserveringsmidler.

Til katte ses ofte fosforsyre anvendt. Det har en konserverende effekt. Fosforsyre har også en urinforsurende effekt.

Citronsyre ses også ofte anvendt som god naturlig konservering. 

Lakseolie er en naturlig kilde til de livsvigtige omega 3 fedtsyrer. Omega 3 har en stor betydning for alle kroppens funktioner. Bl.a. en flot blank  hud og pels hos hunde og katte i alle aldre.      

Lecitin findes bl.a. i æg og raps. Lecitin fungerer som en naturlig, effektiv antioxidant, der beskytter mod iltning og dermed er med til at bevare produkternes holdbarhed. Lecitin hæmmer harskning af fedt, men fungerer også som en emulgator, dvs. letter sammenblandingen af vand og olie. Lecitin findes desuden i alle celler i hundens eller kattens krop og har betydning for mange fysiologiske processer og bidrager dermed til velvære og trivsel.        

Majs er langsomt omsættelige, gode kulhydrater og samtidig en naturlig kilde til den essentielle omega 6 fedtsyre.

Majs indeholder desuden både A, B og C-vitamin samt masser af mineraler.

Naturlige antioxidanter. Dette er naturlige tokoferoler (E vitamin), rosmarinekstrakt, rapsolie, lecitin, siliciumdioxid.  

I kroppen beskytter antioxidanterne mod dannelsen af frie radikaler, dvs. cellegiftstoffer, der dannes af ilt. Antioxidanterne beskytter kroppens celler og væv.

Naturlig citronsyre kommer fra f.eks. citroner. Citronsyre forstærker effekten af andre antioxidanter og medvirker dermed til at bevare produkternes gode kvalitet og smag. Citronsyre forhindrer endvidere farveændringer i foderet og anvendes desuden til at regulere surhedsgraden.

Naturlige tokeferoler er naturligt Vitamin E, der fremstilles af koldpressede olier af majs, jordnødder, bomuldsfrø og hvedekim. Vitamin E er en stærk antioxidant med mange gode egenskaber: Udover at bidrage til produkternes friskhed, bidrager Vitamin E også til, at din hund eller kat har et godt og aktivt liv.   

Omega 3 fedtsyrer er en familie af flerumættede og dermed sunde fedtsyrer. Omega 3-fedtsyrer er essentielle - de spiller en stor rolle for sundheden og bidrager til, at alle kroppens funktioner fungerer normalt. Når din hund eller kat får en tilstrækkelig mængde omega 3, vil du sikkert som det første bemærke, at pelsen bliver blank, blød og lækker. Naturlige kilder til omega 3 fedtsyrer er laks, rapsolie og hørfrøolie. 

Omega 6 er en flerumættet essentiel fedtsyre, som er vigtig for, at kroppen fungerer normalt. Når din hund eller kat får en tilstrækkelig mængde omega 6, vil du sikkert som det første bemærke, at pelsen bliver blank, blød og lækker. Naturlige kilder til omega 6 er korn og vegetabilsk olie, f.eks. majsolie, kød og æg. 

Rapsolie (koldpresset) udvindes af olieplanten raps med karakteristiske gule blomster. Når olien koldpresses, bevares både det høje indhold af omega 3 og omega 6 samt indholdet af naturligt E-vitamin, der er en stærk antioxidant, som både er med til at sikre produktets holdbarhed og hundens eller kattens trivsel. 

Ris er en naturlig kilde til langsomt omsættelige og gode kulhydrater og fibre. Parboiled ris er ris, der er damp-behandlet under tryk, så kliddets næring opløses og optages i kernen. Dermed har parboiled ris et højere indhold af næringsstoffer end hvide ris. Ris er letfordøjelige og er dermed med til at sikre et godt velbefindende - også for hunde og katte med sarte maver. 

Roer er en naturlig fiberkilde for både hund og kat. Fibrene holder tarmfloraen i orden, og stimulerer tarmen. Roefibrene er i øvrigt også med til at holde væskebalancen i orden.

Rosmarinekstrakt er et naturligt og effektivt konserveringsmiddel, som medvirker til at bevare produkternes høje kvalitet. Rosmarin er desuden med til at sikre en god fordøjelse. 

Taurin er en vigtig aminosyre, og dermed vigtigt næringsstof, for hunde og katte, da kattens hhv. hundens krop ikke selv kan producere taurin i tilstrækkelig mængde. 

Taurin er en essentiel aminosyre, der bidrager til en normal udvikling og vækst hos killinger hhv. hvalpe. Bl.a. er taurin vigtig for immunforsvar, et godt syn, hjertefunktion, hud og pels samt nyrefunktion. Desuden er taurin også væsentlig for fertilitetsevnen.

Æg er en kilde til mange essentielle aminosyrer og vigtige vitaminer og mineraler. 

Ølgær indeholder B-vitaminer og mineraler i naturlig og letfordøjelig form. B-vitaminer er godt for hud, pels og kløer.